Gå til hovedindhold

Vestbo Trio

Vestbo Trio’s guitarbaserede instrumentalmusik lever i krydsfeltet mellem blues, jazz og folk. Vestbo Trio har en række succesfulde udgivelser bag sig, med lyd i topkvalitet og smukt artwork. Trioens forrige album “Gentlemen…” som blev indspillet i Mark Knopflers legendariske “British Grove Studios” strøg helt til tops som nr. 1 på den danske Vinyl Top 40. Mange vil desuden kende trioen for deres samarbejde med Uffe Steen Trio.

Vestbo Trio’s nye album “Reflector” udkom i maj 2022, og for første gang er der hér tale om et Vestbo Trio album, som både indeholder instrumentale numre og numre med vokal (Bjørn Fjæstad fra BAAL medvirker på pladen). “Reflector” er blevet flot anmeldt, og numrene “Jaffe” og “Do it for the fun” bliver spillet flittigt på P8.

Guitar: Michael Vestbo
Bas: Jesper Smalbro
Trommer: Eddi Jarl

 

NAJA ROSA

Naja Rosas sjælfulde stemme tager lytteren med på en hypnotiserende rejse igennem dragende tusmørkepop med et tvist af 60’ernes west coast lyd og
filmiske landskaber. Nu kommer hun rundt i landet med sit stjernespækkede og eminente band (Una Skott, Sofia Hedia, Frank Hasselstrøm og Anders Holm), og tager publikum med på en magisk rejse.

Naja Rosa Koppel har haft musik i blodet helt siden fødslen som datter af Annisette og Thomas Koppel og deres legendariske orkester Savage Rose, og i de sidste mange år har hun også turneret som fast medlem af orkestret.

Men Naja Rosa er også en fremragende sanger og sangskriver i eget navn og har indtil nu udgivet 4 kritikerroste og prisvindende albums. Det seneste “Closer To The Sun” udkom i 2022, og strøg direkte ind som nummer 6 på den officielle album vinyl hitliste, fik heavy A rotation på P6Beat, og hun var i en periode den mest spillede kunstner på DR P6Beat. Den nye plade er lavet i samarbejde med produceren Brian Batz (Sleep Party People, Trentemøller, Luster mm) og trommeslager/komponist Anders Holm.

 

Sangaften på Engelsholm / apr. 23 (UDSOLGT)

Arrangementet er UDSOLGT!

De efterhånden legendariske sangaftener i DGI Huset i Vejle flyttede i 2022 til Agerumsladen på Engelsholm Slot 15 km. vest for byen, og det har vist sig at fungere virkelig godt at synge sammen i den flotte, nybyggede koncertsal.

Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen.

Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt.

kl. 18.00 Middag
kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause
kl. 21.45 Tak for i aften

Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave

Sangglade hilsner
Jakob & Roland

– Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole, Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur

Louise Hindsgavl

[et_pb_section][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text]

Hindsgavl lukker døren op til sit bizarre porcelænsunivers. Få baggrunden for værkerne og få en idé om hvad det egentligt er, der er på færde i de til tider voldsomme porcelænsscenarier. Hvad er det Hindsgavl tænker porcelænsfiguren kan, som andre genrer ikke kan? Hør det fra hende selv i dette foredrag, der tager os med fra hendes første spadestik med i porcelænsfigurernes verden og frem til de allernyeste værker. Foredraget er baseret på en rig billedside.

Louise Hindsgavl har i løbet af de sidste 15 år slået sit navn fast ved humoristisk og dæmonisk at have pustet nyt liv i noget så klassisk og traditionelt som porcelænsfigurer. Endda i en sådan grad at hun er kendt for både at have skabt en ny generation af porcelænsfigurer og en hel ny fabulerende retning indenfor keramik.

Hendes univers er befolket af sære fabeldyr og mytologiske væsener, ofte halvt menneske, halvt dyr. Fælles for dem er, at de udstiller vore mindre flatterende sider og finder på ting og sager der ellers nok kan kalde rødmen frem på porcelænsblege kinder. Louise Hindsgavl er uddannet på designskolen i Kolding i 1999 og har vakt opsigt siden sin første udstilling umiddelbart efter afgangseksamenen. Kritikerne syntes hun var for meget, for kitsch, tilhængerne var begejstrede og kom snart i overtal. I dag er hun kendt som en af Danmarks dygtigste keramikere og kunsthåndværkere, der tilmed har formået at flytte en hel genre ind i nutiden.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kh Marie

Marie Koldkjær Højlund debuterede som soloartist under navnet Kh Marie med debutalbummet “intet er nok”, der udkom i september 2020 på Escho. Et album som er en kærlig hilsen til sanserne, samhørigheden og sensualiteten nede i et dansende elektronisk popunivers. Musikken er skrevet i samarbejde med Klaus Q Hedegaard Nielsen og teksterne i samarbejde med Morten Søndergaard.

”Det er første gang, jeg udgiver noget selv, hvor jeg synger på dansk. Det er som om, jeg har genfundet det danske sprog i tiden i Nephew. Det er jo tit dét, der er allertættest på, som kan virke allermest sårbart og ærligt, og derfor er det først nu, jeg er nået til et sted, hvor jeg tør at stå ved afgrunden og blive der.” – Kh Marie.

Marie er tidligere kendt fra Marybell Katastrophy og Tiger Tunes. Senest har hun som en del af Nephew skabt albummet “Ring-i-Ring” og spillet på en udsolgt arena-tour med mere end 100.000 besøgende og på de store festivalscener, blandt andre Orange Scene på Roskilde Festival.

På scenen er Kh Marie med sit live-band bestående af Maria Timm, Kasper Staub (Lowly), Kenneth Nørby Andersen, Steffen Lundtoft Jensen (Lowly).

Sangaften På Engelsholm / mar. 23 (UDSOLGT)

OBS: Sangaftenen er flyttet til Vingstedcentret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten

Flytningen skyldes, at vi gerne vil hjælpe en nær samarbejdspartner, der var havnet i en svær situation med en fejlbooking. Vi har vurderet, at vi kan lave en sangaften af samme kvalitet i Vingsteds fine rammer, samtidig med at logistikken for den enkelte deltager ikke forværres. P-forholdene er vist over niveau. Aftenen forløber i øvrigt helt som oprindeligt planlagt. Vi håber på jeres forståelse.
De bedste hilsner Roland, Jakob og Roar.

Arrangementet er UDSOLGT.

De efterhånden legendariske sangaftener i DGI Huset i Vejle flyttede i 2022 til Agerumsladen på Engelsholm Slot 15 km. vest for byen, og det har vist sig at fungere virkelig godt at synge sammen i den flotte, nybyggede koncertsal.

Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen.

Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt.

kl. 18.00 Middag
kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause
kl. 21.45 Tak for i aften

Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave

Sangglade hilsner
Jakob & Roland

– Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole, Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur

Eske Kath

Eske Kath er født 1975 i Haderslev, og han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1997-2003.

Eske Kaths primære fokus er på maleriet, hvor ornamenter og afgrænsede farveflader i kraftige farver dominerer.  Selvom han er maler, organiserer han ofte sine udstillinger som totale iscenesættelser med både installation, maleri og skulptur. I 2010 blev han kendt af et bredt publikum for sit loftsmaleri i Frederik VIII’s Palæ. Motivet er et stiliseret vulkanudbrud, og værket ligger dermed i forlængelse af hans øvrige motiver med naturkatastrofer som tsunamier, orkaner og jordskælv. Alt er i det hele taget under en voldsom, destruktiv forvandling i Kaths billedverden. Dog er hans penselføringen uden skælven. Den er flad og præcis, og der er ingen gestisk ekspressivitet. De klart afgrænsede farveflader kan minde om malebøger for børn, de såkaldte ‘painting by numbers’. Kath leger og maler ornamenter og svungne, diagonale linjer, som var han lige dele barokmaler og art deco-kunstner, tegneseriekreatør og computerspilnørd. Samtidig ‘botaniserer’ han med stærke, eksotiske farver som en moderne udgave af Paul Gauguin. Fra 2008 boede og arbejdede han i New York, men er nu tilbage i Danmark.
Eske var en del af 2022 sæsonen af DRs programserie ”Kunstnerkolonien”.

Mikkel Ploug

Sprogets Musik

Oplev når den internationalt anerkendte jazzmusiker, komponist og foredragsholder, Mikkel Ploug, afslører dén musik, der ledsager vores tale i et underholdende foredrag, som byder på sprogmelodi fra blandt andet Barack Obama, Amanda Gorman, Donald Trump, Steve Jobs, filosoffen Alain Badiou samt en række danske politikere.
Mikkel Ploug har turneret i mere end 20 forskellige lande som musiker, og udgivet en række anmelderroste albums ved internationalt velrenommerede pladeselskaber. Mikkels musik har blandt andre fundet vej til radiostationer som BBC og New York Public Radio. Han har modtaget flere komponistkommissioner fra Statens Kunstfond og fået international anerkendelse fra sine personlige og melodiske kompositioner. Mikkels virke tæller samarbejde med en række af vor tids store musikere og kunstnere i forskelige genre som saxofonisten Mark Turner (US), den klassiske cellist Jakob Kullberg (DK) koreograf og danser Tilman ODonnell (US/DE) og Den Kongelige Ballet. Mikkel har endvidere tætte bånd til både den europæiske og amerikanske jazzscene.
Mikkel Ploug har optrådt i hele Danmark som foredragsholder på højskoler, og biblioteker, samt gæstet P1 og Radio 24/7 flere gange med sprogmusikalske analyser.
Mikkels arbejde med sprogets musik tæller sprogmusik-bestillingsværker til festivaler, en koncert baseret på sprogresonans fra Irske kirker, samt en lydinstallation til udstillingen Varulv på Institut for Samtidskunst. Han har analyseret tre borgmesterkandidaters sprogmusik og udarbejdet sprogmelodi for Bolias CEO Lars Lyse Hansen.

Tilbage på højskolen (UDSOLGT)

Arrangementet er UDSOLGT.

Arrangeres i samarbejde med Vejle Teaterforening

Rundt på landets højskoler, til morgensamling, til temaaftener og til afslutningsfester, turnerer et band af tidligere højskoleelever. De bruger deres koncerter til at dykke ned i fortællinger fra højskoletiden, og de hyldes for deres evne til at skabe levende fællesskaber, hvor end de kommer. I aften skal de spille på deres gamle højskole, og de har glædet sig til en aften med rendyrket nostalgi, musik, fællesskab og kærlighed, men man kan ikke sådan lige genopleve fortiden. Meget er forandret siden dengang – både for vores tre hovedpersoner, for højskolebevægelsen og ikke mindst for samfundet.

Forestillingen ser nysgerrigt på, hvordan det demokratiske og fællesskabende projekt på højskolerne har udviklet sig – og om det i dag først og fremmest er et personligt realiseringsprojekt for velbemidlede unge, der tumler rundt i livet? Går det primært ud på at kunne sætte flere punkter på CV’et? Eller er højskoleånden anno 2023 stadig en væsentlig del af ungdommens almene dannelse og den danske selvforståelse?

Koncerten lader minder og følelser få frit spil i et sammensurium af drømme og visioner, der enten er opnået eller forfejlet. Gamle venskaber og fjendskaber, der dukker op på ny. TILBAGE PÅ HØJSKOLEN er ny dansk dramatik i et koncertteaterformat, som man også har oplevet det i Teatergrads “The Beatroots” og “Aktivisterne”. Forestillingen griber fat om ungdommens store tematikker, hvor musikken spiller en helt særlig rolle. Vi trækkes ind i de universer der danner soundtracket for vores ungdom, med både gamle og nye højskoleklassikere som en helt central medspiller.

TILBAGE TIL HØJSKOLEN er første forestilling i rækken af Teatergrads kommende undersøgelse af de elementer, der tilsammen danner vores nationale selvforståelse. Højskolebevægelsen står som en central institution i den danske selvforståelse, og med demokratiske frontkæmpere som Grundtvig og Hal Koch trækker bevægelsen tråde helt ind i vores styreform og sammenhængskraft som nation.
Medvirkende
Thomas Knuth-Winterfeldt, Marie Louise von Bülow, Christine Worre Kann
Instruktør Rolf Hansen
Dramatiker Julie Glargaard
Komponist/arrangør Marie Louise von Bülow
Scenograf Nikolaj Trap
Lyddesigner Eliza Bozek
Kreativ producent Pelle Nordhøj Kann
Foto Per Morten Abrahamsen

Marie Kildebæk

“Designet er tæt og foruroligende, samtidig med at det er velfungerende underspillet og nøgent, og det gør, at fortællingen kryber ind under huden. Vi fornemmer en ny stemme – en ny frekvens – noget endnu uhørt, og vi glæder os til at følge hende” var nogle af juryens ord, da Marie Kildebæk fik tildelt prisen for årets lyddesign til Podcastprisen 2022.

Marie Kildebæk er komponist og sanger og har siden 2020 brugt sin musikalitet i arbejdet med lyddesign til dokumentarstiske podcasts. Når Marie ikke designer lyd til podcast, designer hun tekst og sange i bandet Yör. “Jeg drømmer om at fortælle historier, og den mulighed finder jeg både i sangskrivning og i lyddesign. Der er mange ligheder mellem fx en podcast-serie og en EP, selvom produktet er vidt forskellige”.

Af podcast har Marie bl.a. medvirket i Genstart, Opgøret, De 169 Piger, Soft Spot og forsket i binaural lyd til podcast i DR-regi. Marie har et album på vej med bandet Yör. Marie er aktuel i teaterforestillingen Faktisk Bare Fri på Teater Hund og med podcasten Det brændte bordel, Sæson 2