Gå til hovedindhold

Henrik Goldschmidt

Henrik Goldschmidt holder foredrag om sit virke som musiker, sin families dramatiske historie og om grundlæggelsen af “The Middle East Peace Orchestra ” og “Goldschmidts Musikakademi” – en skole, hvor børn i udsatte positioner får gratis musikundervisning. Med udgangspunkt i Daniel Øhrstrøms portræt-bog “ Manden der ville reparere verden med musik“ holder Henrik Goldschmidt sit publikum fanget i en gribende fortælling med musik og sang undervejs. Henrik Goldschmidt bruger sin musik til at bringe dødsfjender sammen som en genvej til venskab. Han har arbejdet med krigsramte børn i Palæstina og Israel og har senest optaget 35 ukrainske elever på sin musikskole. For Henrik er musik medicin, som kan anvendes for at forbedre livskvaliteten hos børn og voksne.

Sangaften på Engelsholm / feb. 23 (UDSOLGT)

Arrangementet er UDSOLGT!

De efterhånden legendariske sangaftener i DGI Huset i Vejle flyttede i 2022 til Agerumsladen på Engelsholm Slot 15 km. vest for byen, og det har vist sig at fungere virkelig godt at synge sammen i den flotte, nybyggede koncertsal.

Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen.

Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt.

kl. 18.00 Middag
kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause
kl. 21.45 Tak for i aften

Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave

Sangglade hilsner
Jakob & Roland

– Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole, Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur

Klassisk koncert med DUEN

Det Danske Ungdomsensemble (DUEN) gæster Agerumsladen endnu en gang – denne gang med lækker engelsk strygermusik. Mere information om programmet vil følge tættere på koncertdatoen.

Dirigent Morten Ryelund vil som altid præsentere musikken og guide publikum igennem programmet.

DUENs grundkerne består af op til 25 af landets bedste unge strygere i alderen 17-27 år. Musikerne kvalificerer sig til en plads i ensemblet ved en optagelsesprøve. Igennem tiden har flere hundrede musikere været igennem ensemblet, og mange spiller i dag som professionelle musikere.

”Vi føler os hjemme i hele landet, men ingen steder mere end på Engelsholm” udtaler orkestrets leder og dirigent Morten Ryelund, der lover et brag af en koncert på det gamle slot. ”For os er det helt naturligt at støtte op om dette fantastiske orkester og projekt” udtaler Jakob Bonderup, forstander på Engelsholm. ”Hos os er musikalsk inspiration ikke begrænset af genre-skel og modeluner. DUEN er et ungt, ambitiøst og udadvendt strygerensemble, der er glimrende ambassadører for den klassiske kompositionsmusik, og det vil vi gerne give vores elever og gæster mulighed for at opleve på nærmeste hold”.

Kunstnerisk leder og dirigent
Morten Ryelund er DUENs kunstneriske leder og faste dirigent. Siden DR Ungdomsensemblets oprettelse i 2004 har han været drivkraften bag ensemblet og har siden fortsat sit arbejde med DUEN.

Morten Ryelund (f. 1970) fik sin professionelle dirigentdebut med Sønderjyllands Symfoniorkester i 1996. Siden har han arbejdet med talrige orkestre og ensembler som f.eks.: Sjællands Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, DR Underholdningsorkestret, Malmö Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Stockholm Sinfonietta, Bergen Kammerorkester, Pskov Symphony Orchestra (Rusland), Athelas Sinfonietta, DR Radiokoret, Det Kgl. Operakor og Copenhagen Chamber Orchestra.
Desuden har han lang og omfattende erfaring i arbejde med unge musikere og har igennem hele sin karriere været initiativtager til en række ensembler og orkestre.

Morten Ryelund – i dirigentens værksted

Som optakt til koncerten med det klassiske strygeorkester DUENs koncert lørdagen efter, bliver man denne aften helt eksklusivt inviteret ind i dirigentens værksted som en del af en åben prøve med orkestret. Det blvier en enestående mulighed for at overvære de processer og arbejdsgange, der fører til det produkt, vi normalt konsumerer: koncerten.
Der bliver rig mulighed for at spørge til dirigentens virkemidler både i indstuderingsfasen men også de greb, der kan forme selve koncerten. Det er oplagt, at dette arrangement går godt i spænd med at man overværer koncerten lørdag, men begge dele giver også mening særskilt. Arrangementet foregår i Agerumsladen, hvor man sidder i og omkring orkestret.

Morten Ryelund er DUENs kunstneriske leder og faste dirigent. Siden DR Ungdomsensemblets oprettelse i 2004 har han været drivkraften bag ensemblet og har siden fortsat sit arbejde med DUEN.

Morten Ryelund (f. 1970) fik sin professionelle dirigentdebut med Sønderjyllands Symfoniorkester i 1996. Siden har han arbejdet med talrige orkestre og ensembler som f.eks.: Sjællands Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, DR Underholdningsorkestret, Malmö Symfoniorkester, Helsingborg Symfoniorkester, Stockholm Sinfonietta, Bergen Kammerorkester, Pskov Symphony Orchestra (Rusland), Athelas Sinfonietta, DR Radiokoret, Det Kgl. Operakor og Copenhagen Chamber Orchestra.
Desuden har han lang og omfattende erfaring i arbejde med unge musikere og har igennem hele sin karriere været initiativtager til en række ensembler og orkestre.

Locumskoncerter 2023

KIRA SKOV / AYO / VAEV / SERGII MELNYCHENKO

Den 2. februar bliver både det gamle atletik-stadion, det nye fodbold-stadion og selve Nørreskoven de fysiske rammer omkring årets Locumskoncerter i et stærkt møde mellem musik, kunst, natur og sport i nogle rammer, hvor man med garanti aldrig har oplevet noget tilsvarende før.

Gorilla Parkens klatrebaner i Nørreskoven kommer i sving som bagtapet for lyssætning og visuel kunst på en vandring ned gennem skoven, hvor Kira Skov vil optræde med sin trio på en træscene ved Gorilla Parkens indgang. Her serverer personale fra Bygningen varm kaffe og the og Ørnebjerg Gruppens spejdere sørger for mere varme i form af et bål.

Folmers Mikrobageri leverer lækre sandwiches, snacks og kildevand til alle gæster i specialdesignede muleposer, som man får udleveret sammen med sit armbånd ved check-in, og det lokale bryggeri Bøgedal Brew vil stå for specialøl til gæsterne når de besøger cafeteriet på Atletik Stadion, hvor der også serveres sodavand.

Vi byder på lækre elektroniske toner fra den fremadstormende kunstner AYO, som placeret udendørs midt på det gamle atletikstadion skaber sin musik bl.a. ved hjælp af elektroder, der fanger de elektriske signaler fra potteplanter og baljer med vand, som transmitteres op til gæsterne i cafeteriet. Frivillige fra VB Museum åbner samtidig dørene for gæsterne til det unikke fodboldmuseum i samme bygning, hvor man gennem klubbens over 130 årige historie har opbygget en enestående samling af genstande.

I fanzonen på det nye VB stadion bliver gæsterne mødt af bålfade med ild i og flot lyssætning, og musikalsk præsenteres man for et møde mellem den ukrainske sanger Sergii Melnychenko og den danske folkemusikgruppe Vaev. De vil spille en blanding af ukrainske folkesange og nyskabt dansk folkemusik med et elektronisk twist – folktronica.

Ved ankomsten kl. 18.00 – 18.30 inddeles gæsterne i tre grupper med hver sin fører og vandrer derefter rundt mellem de forskellige koncertsteder og møder undervejs på ruten spændende, tankevækkende og rørende momenter og installationer.
Koncerterne på de enkelte venues er kl. 19.00, 20.00 og 21.00

OBS: Der sælges KUN 300 billetter til denne enestående event.
Husk varmt tøj og godt fodtøj da meget af aftenen foregår udendørs.
Ruten er samlet set et par km. hele vejen rundt.

Billetter koster 350 kr. inkl. mad og drikke. (300 kr. for medlemmer af Engelsholm Musik & Kultur)

Om konceptet:

Locumskoncerter kombinerer musik og særlige steder i byrummet og sætter lys og lyd på vintermørket i Vejle. Musikken er dansk og stederne usædvanlige, fx en nedlagt industribygning, et stjerne-observatorium, et kunstmuseum, en mølle, en bokseklub…. Idéen er, at de usædvanlige locations (locum er latin for sted) vil tiltrække et publikum som ellers ikke nødvendigvis kommer for musikken og at musikken omvendt vil trække lokale borgere til steder i byen, de ikke kendte.

Locumskoncerter arrangeres i 2023 i et samarbejde mellem Engelsholm Musik & Kultur, Vejle Kommune, Vejle Boldklub, VB Museum, Gorilla Park Vejle, Bygningen Vejle, fotograf og lydkunstner Morten Elsborg og visuel kunstner Berit Lysdal Bærentsen.

 

 

Julie Maria

“Legesyg, ligefrem, længselsfuld og langtidsholdbar. Fire ord, der starter med “L” parret med en hulens masse talent, og så får du …Julie Maria”

Sådan lød ordene da Julie Maria i 2010 blev nomineret til P3 prisen som eneste kvinde i feltet af nominerede.

Julie Maria startede sin musikalske karriere som sanger i DRs Pigekor og blev efterfølgende uddannet på Det Rytmiske Konservatorium i Kbh samt Anne Rosing Instituttet for både klassiske og rytmiske og sangere. Allerede som 19 årig blev hun signet på Universal Music og har siden udgivet 7 anmelderroste albums og samarbejdet med navne som Tina Dickow, Steffen Brandt, Tim Christensen, Mads Langer, Søren Huss, Hella Joof, Clemens og Nexus.

Mange kender hende som stemmen bag titelsangen “Uden Hinanden” til DRs populære julekalender “Pagten” fra 2009.

Julie Maria har i de senere år bevæget sig væk fra de mere hitprægede produktioner og fundet et nyt kunstnerisk udtryk – mere organisk, transparent, ærligt og råt. Hendes evne til at skrive hooks er der stadig intet galt med! Så glæd dig til at være vidne til et stop på hendes musikalske rejse, der kun lige er begyndt.

I 2020 vandt hun sangskrivningskonkurrencen ALSANG 2020 med sangen Frihedens Lysdøgn, som siden er blevet optaget i den 19. udgave af Højskolesangbogen. Hun har grundlagt og er leder af Friheds-fællessangskoncerterne anno 2020/2021 og indgik i 2022 partnerskab med spillestedet Gimle og Musikbyen Roskilde i et cirkulært fællesskab, hvor de to instanser løfter hinanden ud fra et fælles værdisæt der omhandler bæredygtighed, fællesskab, håb og nære værdier.

Sangaften på Engelsholm / Jan. 23 (UDSOLGT)

OBS: Arrangementet er UDSOLGT, men der er stadig lidt pladser på de øvrige sangaftener i foråret.

De efterhånden legendariske sangaftener i DGI Huset i Vejle flyttede i 2022 til Agerumsladen på Engelsholm Slot 15 km. vest for byen, og det har vist sig at fungere virkelig godt at synge sammen i den flotte, nybyggede koncertsal.

Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen.

Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt.

kl. 18.15 Middag
kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause
kl. 21.45 Tak for i aften

Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave

Sangglade hilsner
Jakob & Roland

– Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole, Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur

Ada Ada Ada

Ada Ada Ada (hun/hende) er hybrid kunstner, der arbejder indenfor et intersektionelt økofeministisk
rammesæt. Ada Ada Ada arbejder med køn og kroppe som det opfattes af computere gennem algoritmer,
software og “kunstig intelligens”. Ada Ada Ada bevæger sig imellem kunstformer og indtil videre har hendes praksis inkluderet Instagram-baseret slow performance, generativ kunst samt live “kunstig intelligens” performance.

Frederik Svinth

Hvad er et godt venskab egentlig, og hvordan håndterer vi ensomhed i vores og andres liv?

Frederik holder et jordnært og personligt foredrag under titlen “venskab og ensomhed”, der rummer tanker om det gode venskab og forståelse for den ensomhed, vi alle kan opleve i vores liv. Vi skal passe på vores nære venskaber, da de er noget det af mest værdiskabende for os mennesker. Gode kvalitets-relationer imellem mennesker er altafgørende, når man ønsker at komme ensomhed og isolation til livs, følelser alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt deres liv.

Alle møder ensomheden igennem tilværelsen – Men er det den forbigående ensomhed, Gæsten, eller den mere vedvarende, Indflytteren? Og kunne vi forestille os at der findes en ting som smuk ensomhed?

Foredraget tager et kig på ensomheds mange ansigter og hvad vi kan gøre for at bekæmpe den, når den fortjener sparket.

Vinterudstilling på Engelsholm Højskole

VELKOMMEN TIL ÅRETS
VINTERUDSTILLING

LØRDAG DEN 17. DECEMBER KL. 11-17

✨ KOM OG OPLEV ELEVERNES VÆRKER OG PROJEKTER, SOM UDSTILLES OG FREMFØRES PÅ SLOTTET OG I VÆRKSTEDERNE. ✨
Caféen er åben og byder på kaffe, te, glögg samt cookies og kage 🎄☕️

Benyt lejligheden til at besøge vores smukke slot samt gå en tur i parken og ved søen – hvis vejret tillader det. ❄️

Program for dagen følger. Hold øje med hjemmesiden og Facebook begivenhed, som begge opdateres.
Se Facebook begivenhed

Alle er velkomne.
Der er fri entré.

Vi glæder os til at se jer ✨