fbpx

Tilbage til oversigt

Louise Hindsgavl

Artist Talk

Hindsgavl lukker døren op til sit bizarre porcelænsunivers. Få baggrunden for værkerne og få en idé om hvad det egentligt er, der er på færde i de til tider voldsomme porcelænsscenarier. Hvad er det Hindsgavl tænker porcelænsfiguren kan, som andre genrer ikke kan? Hør det fra hende selv i dette foredrag, der tager os med fra hendes første spadestik med i porcelænsfigurernes verden og frem til de allernyeste værker. Foredraget er baseret på en rig billedside.

Louise Hindsgavl har i løbet af de sidste 15 år slået sit navn fast ved humoristisk og dæmonisk at have pustet nyt liv i noget så klassisk og traditionelt som porcelænsfigurer. Endda i en sådan grad at hun er kendt for både at have skabt en ny generation af porcelænsfigurer og en hel ny fabulerende retning indenfor keramik.

Hendes univers er befolket af sære fabeldyr og mytologiske væsener, ofte halvt menneske, halvt dyr. Fælles for dem er, at de udstiller vore mindre flatterende sider og finder på ting og sager der ellers nok kan kalde rødmen frem på porcelænsblege kinder. Louise Hindsgavl er uddannet på designskolen i Kolding i 1999 og har vakt opsigt siden sin første udstilling umiddelbart efter afgangseksamenen. Kritikerne syntes hun var for meget, for kitsch, tilhængerne var begejstrede og kom snart i overtal. I dag er hun kendt som en af Danmarks dygtigste keramikere og kunsthåndværkere, der tilmed har formået at flytte en hel genre ind i nutiden.

Tilbage til oversigt

Bliv medlem af

ENGELSHOLM
MUSIK & KULTUR

– OG få rabat på
arrangementer

Artist Talk

Louise Hindsgavl

Tid

Onsdag den 12. april 2023 kl. 19.30 i Riddersalen

Pris

Billetpris kr. 100
Billetpris kr. 50 for medlemmer

Du sendes videre til Billetto. Åbner i nyt vindue.