Gå til hovedindhold

Dicte

Dicte i duo med guitaristen Mads Reinhold.

Skulle man kategorisere Dictes musik, så kunne en kvalificeret tilnærmelse i nogle tracks være whisky-blues. Typisk er det en genre kendt for sammenbidte mænd – trætte af dage med nikotingule negle og ar på sjælen. Den forbitrede mand er selvfølgelig ikke omdrejningspunktet i Dictes bluesede skæringer: Det er hjertesorgerne, kærligheden og ungdommen som på den ultimative curlingforældre-bluessang. Jazzmasteren fodres med rigelig beskidt distortion under koncerten. Dictes rå stemme fortsætter med at forbløffe både med god basset klang og kølighed i sin besigtigelse af de høje oktaver. Det er aldrig forceret, men tilbagelænet og organisk 

I starten af 2021 kom der en ny udgivelse fra sangerinden. Vel nok Dictes bedste album til dato. Sangene på det nye album ’All Good as it Is’ lyder legende og lette som sommerfugle. Men under den lækre overflade åbenbarer alvoren sig hurtigt. For det handler om livet det her. Livet med alle sine tilfældigheder. Livet der leves for fuld fart men ind i mellem bremses af stopklodser. Livet med alle de meninger, der præges af alle ens erfaringer og åbenbaringer. Livet man prøver at finde en mening med men ofte bare må tage som det er. Og nyde det. 

Koncerterne bliver på en gang intime, nærværende, funky og storladne, og Dictes store stemme er som skabt til denne form for koncerter. 

Sangaften på Engelsholm / okt. 23 (UDSOLGT)

Arrangementet er UDSOLGT!

De efterhånden legendariske sangaftener i DGI Huset i Vejle flyttede i 2022 til Agerumsladen på Engelsholm Slot 15 km. vest for byen, og det har vist sig at fungere virkelig godt at synge sammen i den flotte, nybyggede koncertsal.

Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen.

Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt.

kl. 18.00 Middag
kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause
kl. 21.45 Tak for i aften

Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave

Sangglade hilsner
Jakob & Roland

– Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole, Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur

Kleo

Kleo bærer sit hjerte i hænderne, når hun skriver musik ved klaveret – om scener fra livets kærlighedshistorier set gennem ungdommens dagdrømmende øjne. Hun reflekterer over livets modsætninger, lys og mørke, yin og yang og fremkalder et hybridunivers af vedisk astrologi og hyperromantik.

Kleos debut EP “I Love This Movie”, der udkom 25. november 2022, er en alt-pop palet om at sætte farve på livets oplevelser – om at projicere “filmen” op på livets lærred. Kleo har altid været fascineret af film, og som barn kunne hun fordybe sig helt i de karakterer, der optrådte på det store lærred. Og nu som voksen er indtrykkende fra film og filmisk æstetik til stede i hendes arbejde som musiker. Det trænede filmøje vil høre (og se) mange subtile og elegante referencer til kultfilm og popkultur i Kleos univers. Og ligesom filmiske scener er sangene på I Love This Movie hver især en ode til livets scener – både de store og ekstatiske og de svære og mørke – alt sammen rundet af Kleos budskab om at se sin egen virkelighed fra et større perspektiv og om at vokse som menneske.

Alexandra Kleo er tidligere elev fra Engelsholm, og nu gæstelærer på Sangskrivning indimellem.
Hun spiller på Roskilde Festival 2023.

Gunde – Bodilsen – Lund: MOODS

Arrangeres i samarbejde med JIVE – Jazz i Vejle.

I 2020 gik Henrik Gunde, Jesper Bodilsen og Morten Lund i studiet og indspillede albummet Moods. 3 musikere som igennem deres karrierer har spillet sammen utallige gange rundt om i hele verden og som musikalsk kender hinanden ud og ind. Ofte er der blevet snakket om at spille sammen som trio, men der skulle alligevel en pandemi til før det lykkedes at få en studietid i kalenderen. Albummet indeholder sange fra det klassiske jazzrepertoire blandet med skandinaviske sange som norske Edvard Griegs “Solveigs sang”, svenske Lasse Gullins “Kärlekens ögon” og Henrik Gundes egen “Fanølyng”.

Musikken er blevet overordentlig godt modtaget og er på blot 1 år blevet streamet mere end 7 milioner gange worldwide. Det er ret enestående for et dansk band – selv hvis det havde været en popband..Med flere hundrede tusinde månedlige lyttere på deres artistprofiler hos streamingtjenester som Apple Music, Spotify, Tidal o.a. og koncerter over hele verden er det en erfaren trio der tager på turne rundt i Skandinavien.

Trioen Gunde-Bodilsen-Lund er 3 musikere der lyder som en samlet enhed – en organisme der ånder sammen og former musikken i nuet. Melodiske temaer leges med, vendes og drejes og små historier skabes med musikalske indspark fra hver enkelt af trioens medlemmer. Deres musik har flere lag i sig, hvor den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men hvor musikken for alvor åbner sig, når man kradser i overfladen og lytter på de samtaler der er mellem instrumenterne – som sammen skaber den musikalske helhed.

OBS: kun 40 kr. i rabat for støttemedlemmer, da JIVE står for billetsalget, og de har den rabat til deres medlemmer.

Acoustic Lounge

Arrangeres i samarbejde med Jazz i Trekanten.

Efter et succesfuldt debutalbum, der indtil nu har høstet over 2 millioner afspilninger over hele verden, er Acoustic Lounge tilbage med andet album, ALONE TOGETHER. Albummet emmer af Acoustic Lounge’s unikke lyd og hylder de gamle jazztraditioner ved at omarrangere nogle af tidens største hits. Store artister som Elvis, Janelle Monáe og Pharell nyfortolkes legende og tages steder hen, de med garanti aldrig har været før.

Standarder som One Note Samba og ALONE TOGETHER er også blevet taget under kærlig behandling og gamle historier er blevet til nye fortællinger. ALONE TOGETHER byder på nogle af Skandinaviens bedste jazzmusikere. Jesper Bodilsen (bas) har været en fast del af den danske og internationale jazzscene igennem de sidste 20 år og Gabor Bolla fra Ungarn er en blændende saxofonist.

Hertil kommer crooner og pianist Søren Baun, der besidder en af Nordens smukkeste, mandlige jazzvokaler. Limen i den unikke lyd er de to percussionister Michael Hartvig og Mikkel Schnettler, der bygger rytmerne op fra grunden med små og store percussion-instrumenter fra hele verden, lige fra små tibetanske fingerbækkener til kæmpe brasilianske surdoer. Når bandet spiller live præsenteres et stort musikalsk og legende overskud, der samtidig viser en overraskende dybde i en musik, der ved første øjekast virker let tilgængelig. En intim og nærværende oplevelse i selskab med nogle af Danmarks dygtigste jazzmusikere.

Marius Ziska

Det færøske band Marius Ziska har med deres nordiske lyd markeret sig som et af de mest interessante navne på den færøske musikscene. I medierne er de bl.a. blevet sammenlignet med Ásgeir og Bon Iver, og bandet har opnået international anerkendelse i løbet af de seneste år – senest har de spillet The Great Escape Festival i England i 2022 og SPOT Festival 2023. Numrene “Going Home’ og “Nærveran” er desuden blevet brugt af Anders Agger i hans udsendelser, hvor Ziska også medvirkede i det færøske afsnit af “Anne og Anders i Norden”.

Bandet har turneret flittigt i Danmark, hvilket har skabt en stor dansk fanbase. Senest spillede de en udsolgt koncert på Hotel Cecil i København i maj.

Gruppen udgav deres femte album RÚM den 10. marts 2023 – et album der tager Marius Ziskas elektroniske popmusik og færøske melankoli til et nyt niveau. RÚM er nemlig udarbejdet i samarbejde med den verdenskendte musiker Rob Moose (Bon Iver, Phoebe Bridgers, Paul Simon, Taylor Swift, Alabama Shakes), som har komponeret og spillet strygerarrangementer på flere af sangene.

 

Vibe Termansen – i skyggen af Rusland

Arrangeres i samarbejde med Randbøl-Nørup Menighedsråd

Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også.  Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, der har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er nøjagtig sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat.

I sin nye bog I skyggen af Rusland følger Vibe Termansen historien fra Molotov-Ribbentrop-pagten i august 1939 til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, med udgangspunkt i de, der gang på gang er blevet malet til støv, alene fordi de tilfældigvis bor i imperiernes skygge.

Vibe Termansen (født 1977) er østeuropahistoriker fra Københavns Universitet. Hun har fulgt regionen i mere end 20 år og undervejs været journalist og redaktør på Weekendavisen, EU-senioranalytiker og arbejdet på Den Danske Ambassade i Warszawa. Forfatter til blandt andet Kampen om Centraleuropa, Gads Forlag 2019.

Yör

Support: Habitual invasion of ASARA

”I midten af lysrummet spiller bandet i tæt nærvær og udsender energiske beats og pulserende synthesizers, som står side om side med dansksproget lyrik og Maries kraftfulde vokal” – Regnsky

En nat havde Marie Kildebæk en drøm om et band, der spillede rå og viljefaste sange sunget med en hudløs ærlighed. Bandet hed Yör og da Marie vågnede, besluttede hun sig for at genskabe drømmens lyd og skabte bandet udfra drømmescenariet med de dygtigste musikere hun kendte: Viktor Dahl, Janus Bagh og Lasse Jacobsen.

Yör forener det fine og intime med det store og eksplosive. Et unikt dansksproget tekstunivers får lov at udfolde sig i en klangfuld kombination af organiske og elektroniske instrumenter. Maries fængslende vokal og lyriske talent er centrum i en ramme af rå synth teksturer, med et bankende hjerte af dyb bas og trommer. Yör er dannet af fire helt forskellige personligheder, der trækker på vidt forskellige musikalske referencer, som bliver til en lysende enhed, når de står på scenen sammen. Deres stærke kemi når langt ud over scenekanten og helt ind i publikums indre.

Yör har spillet udsolgte headliner koncerter på Idealbar, Empire Bio og Villa kultur og har desuden spillet Nye Toner (Bremen), Hotel Cecil, Uhørt, New note og Carpark. Debut EP’en “I Virkeligheden” har været i kraftig rotation på P6 og lå nr. 1 på P3’s upcoming-liste 3 uger i træk.

Sangaften på Engelsholm / aug. 23 (UDSOLGT)

[et_pb_section][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text] OBS: Arrangementet er udsolgt De efterhånden legendariske sangaftener i DGI Huset i Vejle flyttede i 2022 til Agerumsladen på Engelsholm Slot 15 km. vest for byen, og det har vist sig at fungere virkelig godt at synge sammen i den flotte, nybyggede koncertsal. Højskoleforstander Jakob Bonderup er som altid musikalsk vært for aftenerne sammen med forskellige musikalske gæster og flankeret af ildsjæl og medarrangør Roland Christiansen. Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt. kl. 18.00 Middag kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause kl. 21.45 Tak for i aften Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave Sangglade hilsner Jakob & Roland – Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole, Roland Christiansen og Engelsholm Musik & Kultur [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Clarissa Connelly´s Canons

Den prisvindende skotsk/danske komponist, og tidl. elev fra Engelsholm, Clarissa Connelly har udviklet et helt særligt projekt under titlen Clarissa Connelly´s Canons, som blev uropført tre gange på dette års Roskilde Festival, og som vi får glæde af denne aften.

Clarissa Connelly’s Canons udforsker en fascination af både den nordiske fællessang og den skotske kanontradition, som hun er vokset op med. Disse integreres med dans og eksperimenterende vokalmusik i nyskrevne kanoner, der fremføres af et særligt ensemble af sangere og performere. Helt i folkemusikkens ånd bliver publikum også inddraget med elementer af fællessang. Folkemusik til en ny tid!

Der kommer i alt seks sangere som en del af projektet. To af de øvrige er også tidligere elever fra højskolen, nemlig Fine Glindvad (CHINAH) og Amanda Appel Olsen. De øvrige tre er Rebecca Molina, Alvilda Reiter og Helene Due.

Clarissa Connelly formår i sjælden grad at forbinde folkemusikalsk tradition, mytiske landskaber og en innovativ musikalsk tilgang. Det så man allerede på hendes mesterlige album “The Voyager” fra 2020, der med inspiration fra både Kate Bush, Enya og keltisk folkemusik skabte et slående poetisk univers, som fik en ekstra dimension af en app, der forbandt musikken til landskabet.

Albummet fik stor opmærksomhed internationalt og indbragte bl.a. Connelly den prestigefyldte Nordic Music Prize. Her fik hun følgende præcise karakteristik med på vejen: “Adventurous and ambitious, but never bombastic or inaccessible, this is an artist with a foot in two cultures whose music similarly bridges the ancient and modern”.