Skip to main content

Koncert: The White Album

Onsdag d. 26. november 2025 kl. 19.30 i Agerumsladen

The White Album trækker paralleller til kunstnere som Iron & Wine, The National og José González og rammer lyttere, der søger eftertænksom indie-folk med et moderne twist. Bandets livekoncerter er kendt for at skabe intense og nærværende oplevelser. De har især opbygget et stærkt publikum i Danmark, Tyskland og Schweiz. Gennem årene har The White Album haft solid støtte fra DR og dansk tv med optrædener i programmer som Go’ Morgen Danmark, Kronprinsparrets Priser
og DR’s Store Juleshow.

210,00 kr.

Bliv medlem og få rabat på dine køb

Beskrivelse

The White Album blev dannet i Odense i 2011, da barndomsvennerne Frederik Vedersø, Claus Arvad og Jakob Eilsø fandt sammen om deres fælles passion for musik og historiefortælling. Med deres unikke trestemmige harmonier og stærke sangskrivning skabte de hurtigt deres egen lyd og gjorde sig bemærket på den skandinaviske indie-scene.

Bandet fik tidligt et gennembrud i Storbritannien, hvor de blev opdaget af en engelsk manager. Det åbnede dørene til blandt andet radiooptrædener på Amazing Radio og koncerter på festivalscener som Tramlines og Ja Ja Ja. Deres debut-EP “Conquistador” fra 2012 lagde grunden til deres første album “The Quiet Strum” (2014), som strøg ind som #4 på den danske albumhitliste. “The Quiet Strum” blev udgivet på Warner Music og indeholder singlen “Kings and Aces,” der har opnået stor popularitet med over 3 millioner streams.

Herefter fulgte de succesfulde udgivelser “Songs from the Sun” (2017) og “Colorama” (2020). “Songs from the Sun,” som også blev udgivet på Warner Music, indeholder blandt andet singlen “For Us to Break Free,” der har passeret en million streams.
“Colorama” blev udgivet midt under den første COVID-19-bølge i 2020, men formåede trods udfordringerne at få spilletid på dansk radio, særligt med singlen “Mystery.”

The White Albums nye album “Borders”er en farverig rejse gennem det moderne livs udfordringer – fra digital fremmedgørelse til personlige kampe. De otte sange er indspillet i både Danmark og Tyskland og markerer bandets mest ambitiøse og varierede udgivelse til dato. Med “Borders” bevæger The White Album sig mod et mere ekspansivt og elektronisk lydunivers, uden at give slip på deres folk-rødder.

Albummet trækker tråde mellem flere fortællinger: mentale udfordringer (“Just For Us”), et dystopisk arbejdsliv (“The Corridors”), digital ensomhed (“The OLED Sun”) og kærlighedens helende kraft (“Lighthouse” og “Switzerland”)

Selvom sangene er blevet til på tværs af landegrænser og over flere år, står albummet stærkt samlet – båret af bandets velkendte trestemmige harmonier og en frisk, modig lyd.

 

Yderligere information

Billetter

Billet

Event Details

Dørene åbnes kl. 18.30

Dato: 26. november 2025

Start time: 19:30

End time: 21:30

Venue: Agerumsladen, Engelsholm