Beskrivelse
Den kunstneriske drivkraft er den musikalske opdagelsesfrihed. Musikken opstår i krydsfeltet mellem folkelig tradition og den kreative leg, hvor idéerne får frit løb. Her opstår 12-tonemelodier, pi-polskaer og musikstykker, der gnidningsløst glider mellem dansetyper og stemninger. Resultatet er musik, der både er umiddelbart tilgængelig og fuld af detaljer: Publikum møder melodier, der kan føles som gamle bekendtskaber, men som pludselig får nye dybder i en syntese mellem tradition, autenticitet og nyskabelse. Musik man kan danse til, forsvinde ind i, og overraskes af.
Live er Carol Supreme kendt for en markant og overbevisende performance. I 2023 modtog de Folk & Fæstivals talentpris KATAPULT, og siden har de spillet på en række danske og udenlandske festivaler og spillesteder. Trioen har derudover medvirket i masterclasses med Dreamers’ Circus, og i 2025 udgav de deres debutalbum Carol Supreme.
Lineup:
Sylvester Thybo Kofoed – violin, synthesizer, ukulele
Rasmus Dahl Nielsen – piano, bouzouki, synthesizer, guitar
Lukas Hainer Kjær – piano, melodica, synthesizer




