Skip to main content

Koncert: Ida Wenøe & The Wondrous Sea

Onsdag d. 29. januar 2025 kl. 19.30 i Riddersalen

supp. Samantha Whates

Ida Wenøe har skabt sit eget musikalske ståsted ved at sammenblande udenlandske forbilleder som Nick Drake, Joni Mitchell, Bill Callahan, Bedouine, Leonard Cohen, Vashti Bunyan og Beth Gibbons med sine danske rødder, der spænder fra traditionel folkemusik over Højskole-sangbogen og komponister som Carl Nielsen og Sebastian til en tydelig inspiration fra engelsk folk.

105,00 kr.155,00 kr.

Beskrivelse

Siden udgivelsen af debutalbummet “Time of Ghosts” i 2015 har Wenøe spillet hundredvis af koncerter over hele Europa og Nordamerika. Hendes musik har været spillet på bl.a. Danmarks Radio, BBC 6 Music og BBC Radio 4 i England, og KEXP og WXNA i USA.

Ida Wenøe arbejder med en fortættet historiefortælling, hvor hun ofte bruger naturen som inspiration. Stemmen har både nerve og styrke, og trækker tråde til 60’ernes og 70’ernes folk-traditioner, men giver alligevel altid musikken sit helt eget touch. Akkompagnementet er kendetegnet ved subtilt men insisterende guitarspil, flankeret af violin, kontrabas og fløjter, og ikke mindst svævende vokalharmonier.

Efter det meget roste album “The Things We Don’t Know Yet” fra 2019 udkom Idas seneste album “Undersea” i 2023 til flotte internationale anmeldelser og airplay på BBC Radio og mange mindre radiostationer over hele verden. Udgivelsen er blevet fulgt op af koncerter i Sverige og Danmark, og i efteråret 2024 en længere tour i England og Wales.

Hun har desuden udgivet en EP og et minialbum i et kreativt samarbejde med Samantha Whates “Whates & Wenøe”, hvor det seneste “Loopy & Esther” udkom 15. november 2024 til airplay i både England og USA. I 2021 vandt hun en Danish Music Award som “Årets Danske Roots Kunstner”.

Lineup:

Ida Wenøe – vokal, guitarer
Hal Parfitt-Murray – violin, mandolin, viola da gamba og kor
Samantha Whates – tværfløjte og kor
Frederik Mensink – kontrabas


Om Samantha Whates:

Med skotske rødder og genplantet i Londons muld i sine teenageår er Samantha Whates en kosmopolitisk kelter med lige dele beton og hedelandskab i sin musik. Hendes sange kan tage udspring i alt fra små samtaler over frokostbordet over naturens små mirakler til fortællinger om knuste hjerter, der gradvist heler. Alle afkroge af menneskelige oplevelser inddrages og leveres med Whates´ umiskendellge skotske accent i sange som spejler virkeligheden og dens eksistenser.

Yderligere information

Billetter

Standardbillet, Medlemsbillet Engelsholm Musik & Kultur, UngBillet u. 30

Event Details

Dørene åbnes kl. 19.00

Date: 29. januar 2025

Start time: 19:30

End time: 21:30

Venue: Riddersalen, Engelsholm


Du kunne også være interesseret i…