Artist Talk: Carl Emil Carlsen

110,00 kr.

Onsdag den 17. juni 2026 kl. 19.30 i Riddersalen

I foredraget dykker Carl Emil Carlsen ned i sine seneste produktioner, herunder danseforestillingen Dualities (2026) med koreograf Simone Wierød, VR-værket Intangible (2023) med komponist Anna Fišere, den visuelle koncertrække Silicium (2015–2019) med Bjørn Svin samt AI-forestillingerne SH4DOW (2021) og Paradise (2025) skabt i samarbejde med instruktør Mikael Fock og AI-kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm.

Foredraget kredser om de kunstneriske og teknologiske motivationer bag værkerne og giver indblik i både processer og valg. Samtidig trækkes der tråde tilbage til Carlsens tidlige arbejder fra 2004 og frem, som danner grundlaget for hans nuværende praksis.

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 170626 Kategorier: , Tag:

Beskrivelse

Carl Emil Carlsen arbejder med installations- og scenekunst i krydsfeltet mellem det virtuelle og det fysiske, det musikalske og det visuelle samt det naturlige og det algoritmiske. Med baggrund i interaktionsdesign har han udviklet en kunstnerisk praksis, der forener grafikprogrammering, sensorteknologi og optiske illusioner i poetiske simulationer integreret i fysiske rum.

Carlsens visuelle æstetik og algoritmiske processer er inspireret af biologiske systemer og naturfænomener, som omsættes til former for kunstig natur. Visuel musik udgør et gennemgående tema i hans arbejde, og han indgår ofte i tætte samarbejder med komponister og musikere for at udforske nye former for samspil mellem lyd og billede.

Hans værker er vist på blandt andet Ars Electronica, CPH:DOX og Nikolaj Kunsthal. I 2024 modtog han CPH:DOX’s første INTER:ACTIVE Award for værket Intangible og tidligere Reumerts Særpris og en Honorary Mention ved Ars Electronica (2023) for teaterproduktionen SH4DOW.

Pressefoto: Tim Panduro

 

Yderligere information

Billetter

Billet

Event Details

Dørene åbnes kl. 19.00

Dato: 17. juni 2026

Start time: 19:30

End time: 21:00

Venue: Riddersalen, Engelsholm

Du kunne også være interesseret i…