Skip to main content

Gunde – Bodilsen – Lund: MOODS

Søndag d. 1. oktober 2023 kl. 15.00 i Riddersalen

Arrangeres i samarbejde med JIVE – Jazz i Vejle.

I 2020 gik Henrik Gunde, Jesper Bodilsen og Morten Lund i studiet og indspillede albummet Moods. 3 musikere som igennem deres karrierer har spillet sammen utallige gange rundt om i hele verden og som musikalsk kender hinanden ud og ind. Ofte er der blevet snakket om at spille sammen som trio, men der skulle alligevel en pandemi til før det lykkedes at få en studietid i kalenderen. Albummet indeholder sange fra det klassiske jazzrepertoire blandet med skandinaviske sange som norske Edvard Griegs “Solveigs sang”, svenske Lasse Gullins “Kärlekens ögon” og Henrik Gundes egen “Fanølyng”.

Musikken er blevet overordentlig godt modtaget og er på blot 1 år blevet streamet mere end 7 milioner gange worldwide. Det er ret enestående for et dansk band – selv hvis det havde været en popband..Med flere hundrede tusinde månedlige lyttere på deres artistprofiler hos streamingtjenester som Apple Music, Spotify, Tidal o.a. og koncerter over hele verden er det en erfaren trio der tager på turne rundt i Skandinavien.

Trioen Gunde-Bodilsen-Lund er 3 musikere der lyder som en samlet enhed – en organisme der ånder sammen og former musikken i nuet. Melodiske temaer leges med, vendes og drejes og små historier skabes med musikalske indspark fra hver enkelt af trioens medlemmer. Deres musik har flere lag i sig, hvor den umiddelbare oplevelse vil være indbydende og nem at gå til, men hvor musikken for alvor åbner sig, når man kradser i overfladen og lytter på de samtaler der er mellem instrumenterne – som sammen skaber den musikalske helhed.

OBS: kun 40 kr. i rabat for støttemedlemmer, da JIVE står for billetsalget, og de har den rabat til deres medlemmer.