Skip to main content

Herning Kirkes Drengekor

Onsdag d. 24. maj 2023 kl. 19.30 i Agerumsladen

Herning Kirkes Drengekor blev stiftet i 1949 og er dermed et af Danmarks ældste drenge- mandskor. Mads Bille stod i spidsen for koret fra 1984 – 2020 og de sidste 3 år har Charlotte Rowan været dirigent.

Koret består af omkring 50 drenge og unge mænd, der næsten alle har været medlem af koret,
siden de som 8-9-årige blev optaget i korets forskole. Alle medlemmer af Herning Kirkes Drengekor modtager undervisning i solosang og hørelære på Den Jyske Sangskole.

Herning Kirkes Drengekor synger til gudstjenesterne i Herning Kirke. Derudover har koret en omfattende koncertvirksomhed, og har i de senere år blandt andet givet koncerter i USA, England, Skotland, Polen, Ungarn, Finland, Tyskland, Frankrig, på Færøerne og Island, samt i utallige danske kirker.

Koret, der har arbejdet sammen med dirigenter som Sir David Willcocks, John Hiccocks, Miltiades Caridis og Sir Christopher Robinson, har indspillet adskillige CD’er og er sammen med Mads Bille portrætteret i Anne Moulvads dokumentarfilm ‘En Stemme for livet’.