Skip to main content

Sommerudstilling 2024

Lørdag d. 15. juni 2024 kl. 11.00 – 17.00 på Engelsholm Højskole Kom og se elevernes projekter, oplev Engelsholm Slot, værkstederne og de smukke oplevelser.  

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med kunst, kreativitet, musik, hygge og inspiration på Engelsholm Højskole. Benyt lejligheden til at udforske slottet, gå en tur i parken og nyde den naturskønne sø.

Caféen holder åbent og serverer lækker jordbær/rabarbertrifli, citronmuffins med birkes, chokolade cookies, hjemmebagte surdejsboller og rugbrød med pålæg eller ost samt kaffe/te, saft, øl og vand.

Alle er velkomne, og der er fri entré.