fbpx

Tilbage til oversigt

Infomøde – inkl. frokost og koncert m. Christian Hjelm

VIL DU HJÆLPE OS – ELLER ER DU BARE NYSGERRIG?

Vi er på jagt efter nogle lokale ildsjæle, som vil hjælpe med at løfte vores forening opad og fremad på alle mulige måder.
Derfor inviterer vi jer til en hyggelig og helt uforpligtende eftermiddag med snak, musik og mad på Engelsholm Højskole.

** Søndag den 8. maj kl. 13.00 – 15.00 **

Vi har brug for praktisk personale til barsalg, opstilling af stole, håndtering af billetsalg og backstage forplejning til vores musikere. Men vi har også brug for folk der har gode og skæve ideer til lokal promovering og markedsføring af vores koncerter, uddeling af flyers, ophængning af plakater eller særlige samarbejder omkring de enkelte koncerter. Alle der holder af musik og kunst og bare har lyst til at bidrage på en eller anden måde er mere end velkomne.

Arrangementet starter kl. 13.00 i Riddersalen, hvor spillestedsleder Roar Amundsen og forstander Jakob Bonderup vil fortælle om den nye forenings arbejde, og hvad vi kunne bruge hjælp til. Herefter bliver der mini-koncert med indie-rock musikeren Christian Hjelm, som også er sangskriverlærer på højskolen. Til slut byder vi på frokost i spisesalen med lækker mad leveret af højskolens dygtige kokke.

Hele herligheden er gratis men kræver tilmelding, så vi ved, hvor mange kuverter køkkenet skal lave mad til.

Vi håber du har to timer til overs søndag den 8. maj – Du er mere end velkommen!

De bedste hilsner
Roar Amundsen
Spillestedsleder – Engelsholm Musik & Kultur

Tilbage til oversigt

Bliv medlem af

ENGELSHOLM
MUSIK & KULTUR

– OG få rabat på
arrangementer

Infomøde – inkl. frokost og koncert m. Christian Hjelm

Tid

Søndag den 8. maj kl. 13.00

Pris

Billetpris kr. 0
Billetpris kr. 0 for medlemmer

Du sendes videre til Billetto. Åbner i nyt vindue.