Skip to main content

Gitte Madsen

Onsdag den 7. december 2022 kl. 19.30 i Riddersalen

Foredrag v/ Gitte Madsen ”Et causeri om vejen fra græsrods-Aarhus over Kaospiloterne til Toppen af Poppen”

En slags levnedsbeskrivelse, hvor Gitte Madsen bl.a. vil perspektivere udviklingen i og kommercialiseringen af kulturarbejde gennem sin egen historie.

Gitte Madsen har gennem de sidste mere end 30 år været en af dansk kulturlivs mest markante personligheder med en helt uhørt omfattende berøringsflade. Hun har både været helt i frontlinjen bl.a. som TV-vært på “Kender Du Typen?” og “Den 6. Sans” men også stået bag kæmpesuccesseer som “Toppen af Poppen” og “Vild Med Dans” i sin egenskab af underholdningschef.

Hun har været en del af Aarhus kulturundergrund bl.a. i Frontløberne, ligesom hun var en af initiativtagerne til kulturuddannelsen Kaospiloterne, hvor hun også arbejdede i en årrække.

Alle, der har mødt Gitte, ved, at hun er en fantastisk velformuleret, levende og – ikke mindst – humoristisk kommunikator, der med vid og kærlighed kan hudflette de fleste – herunder sig selv…