Skip to main content

Fräulein

Onsdag d. 3. april 2024 kl. 19.30 i Agerumsladen

Efter at have vundet konkurrencer på Jelling Festival og Tinderbox har det fremadstormende rockband Fräulein etableret sig som en dynamisk kraft på musikscenen med stærke og effektive sange og en imponerende live-energi. Deres kommende album er produceret af Ole B Meyer (Jung, Christopher) og udkommer på Warner Music i 2024.

Helt centralt i lydbilledet står Anna Halkjærs stemme, som med en maskulin og kraftfuld lyd virkelig giver energi til sangene. Hun trækker inspiration lige fra rockabilly til Joni Mitchell. Bassist og guitarist Emil er dybt påvirket af bands som Green Day og Kashmir. mens trommeslager Jeppe har en baggrund præget af en bred musikalsk smag fra Fleetwood Mac over Radiohead til Prince.

Fraülein leverede den kraftfulde VM-sang “Vi Gør Det Hele Igen” til kvindelandsholdet i fodbold i sommer, og har fået rigtig flotte liveanmeldelser på deres shows.

GF Rock hørte dem på Uhørt Festival og skrev:

” Fräulein lader til at have gjort tingene i den rigtige rækkefølge. At starte med at skrive en skidegod sang. Og dem har de imponerende mange af allerede. Faktisk spillede de ikke et eneste nummer i løbet af de 35 minutter, som de tiltuskede sig at spille, som faldt det mindste igennem. Jeg kan faktisk ikke mindes, at have set en koncert på Uhørt, hvor et band på det her tidspunkt i karrieren har så mange fremragende numre?”