Gå til hovedindhold

Shahin Aakjær – foredrag om Iran

FOREDRAG

Onsdag den 7. oktober 2026 kl. 19.30 i Riddersalen

Iran er evigt aktuel – også i disse dage.

For 2500 år siden grundlagde perserne et af verdens største imperier. Landet er blevet mindre, men fylder alligevel meget. Alt fra smukke tæpper til atomforhandlinger, konflikt og “Kvinde, Liv, Frihed”-demonstrationer.

I dette foredrag folder forfatteren Shahin Aakjær Irans moderne historie og nuværende situation ud. En historie om kup, revolution, krig og forandringer.

Foredraget arrangeres i samarbejde med Menighedsrådet for Randbøl og Nørup Sogne.

 

 

110,00 kr.

Bliv medlem og få rabat på dine køb

Beskrivelse

Shahin Aakjær er forfatter, musiker og foredragsholder med en dansk mor og iransk far. Han har boet to år i Iran, taler persisk og er kandidat i mellemøststudier med speciale i Iran. Gennem mange år har han beskæftiget sig med landet både personligt og fagligt – som rejseleder, underviser og Iran-kender i danske medier. Han er desuden forfatter til den selvbiografiske bog “Verdensbarn”, der tager udgangspunkt i hans dramatiske barndom og årene i Iran.

Musikken har ligeledes været en rød tråd i Shahins liv. Som rapper under navnet Fabeldyret har han været aktiv på den danske hiphopscene siden ungdommen og udgivet musik i en række forskellige konstellationer. Han arbejder også med freestyle-rap, underviser i rap og har skrevet bogen “RapTilHjernen – sådan lærer du at rappe”. Kombinationen af musik, fortælling og indgående kendskab til Iran gør Shahin til en levende og engageret formidler af et land, der ofte fylder i nyhederne, men sjældent fortælles indefra.

Foto credits: Asmus Helms

Yderligere information

Billetter

Billet

Event Details

Dørene åbnes kl. 19.00

Dato: 7. oktober 2026

Start time: 19:30

End time: 21:30

Venue: Riddersalen, Engelsholm