Skip to main content

Sangaften m. Jakob Vestager Thybjerg & Adam Riis

Torsdag d. 13. november 2025 kl. 19.30 i Agerumsladen

Aftenens musikalske værter bliver Jacob Vestager Thybjerg og Adam Riis.

Jacob Vestager Thybjerg er musiker, sangskriver og højskolelærer på Uldum Højskole og har i en lang årrække holdt fællessangsaftener og foredrag omkring Højskolesangbogen. Han har skrevet melodien til sangen “Solhverv”, som hans søster Margrethe Vestager har skrevet teksten til.

Den klassiske tenor Adam Riis har gjort bemærket i Skandinavien, Holland og Tyskland med ensembler som Arte dei Suonatori, Concerto Copenhagen (CoCo), Baroksolistene, Den Danske Strygekvartet, DR Symfoniorkesteret og Sao Paulo Symphony Orchestra. Adam er også en dedikeret Lied-sanger og blev med pianist Christian Westergaard udvalgt til prestigiøse konkurrencer i Wigmore Hall og Thomas Quasthoffs Das Lied i Berlin i 2009. Efterfølgende har han uddannet sig som Crear Scholar hos Malcolm Martineau i Skotland og har gennem årene indsunget en lang række plader.

Prisinterval: 120,00 kr. til 245,00 kr.

Bliv medlem og få rabat på dine køb

Beskrivelse

Vi sælger to typer billetter til arrangementet – med eller uden aftensmad. Billetsalget inkl. lækker mad fra højskolens køkken lukker 3 dage før arrangementet af hensyn til indkøb. Alle deltagere får kaffe og kage i pausen, uanset hvilken billet man har købt.

kl. 18.00 Middag (dørene åbnes i Spisesalen kl. 17.00)

kl. 19.30 Sangaften med kaffe-kage-pause (dørene åbnes i Agerumsladen kl. 18.45)

kl. 21.45 Tak for i aften

Husk at medbringe din Højskolesangbog – helst 19. udgave

Sangglade hilsner

Engelsholm Musik & Kultur

– Aftenerne arrangeres i et samarbejde mellem Engelsholm Højskole og Engelsholm Musik & Kultur

Se en fin video HER med “Solhverv” her fra DRs program “Live fra Højskolesangbogen” sunget af Vocal Line

 

Yderligere information

Billetter

Billet m. spisning, Billet u. spisning

Event Details

Aftensmad kl. 18.00 – dørene åbnes kl. 17.00 i Spisesalen.
Sangaften starter kl. 19.30. Dørene åbnes i Agerumsladen kl. 18.30.

Tak for dit køb af billetter og din støtte til Engelsholm Musik & Kultur!

Dato: 13. november 2025

Start time: 19:30

End time: 21:30

Venue: Agerumsladen, Engelsholm