Beskrivelse
Kirstine Roepstorff – billedkunstner
“I denne sammenhæng vil jeg snakke om præ-skabelsen og mørket, som den ikke-formede form eller den åbne form. Mørket som vi fejrer og elsker, når vi genkender det i for eksempel kunsten, men som energi i vores eget liv og det omgivende samfund, skræmmer det os. Vi bruger en masse af energi på at holde det på afstand. Vi er halvt lys og halvt mørke, det glemmes alt for ofte. I mørket drømmer vi og uden drømmene er der ingen visioner. Visioner for at bringe os ind i fremtiden.”
Kirstine Roepstorff (født 1972) er billedkunstner, uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i København og Rutgers University, Mason School of Fine Arts i USA. Centralt i Roepstorffs praksis er fokuseret om en skærpet opmærksomhed på begrebet balance i sin mangfoldighed af betydninger – fra forskydninger i mørke og lys, omstrukturering af virkeligheder og transformation af de former vi kender. Udover at have udstillet på toneangivende museer i ind- og udland, fra Aros over Trapholt og Arken herhjemme, til MoMA i New York, Nasjonalmuseet i Oslo, Kunstpalais Erlangen og kunstbiennalen i Venedig, har Kirstine Roepstorff også forestået en række offentlige udsmykninger rundt omkring i Danmark. Kolding Sygehus, Middelfart Rådhus, Københavns Universitet.”